Dyrlægerapporter

 

 

 

 

Ifølge "Lov om erhvervsmæssigt hundehold" skal alle hundepensioner 1 gang i kvartalet have dyrlægetilsyn.

 

Her kan du se teksten fra Thorsager Dyrlæges kontrolbesøg på Borgmosegaard.

Seneste rapport vil være ophængt i pensionen sammen med den krævede godkendelse fra politiet.

 

1. juli 2011

 

Sommerbesøg på Borgmosegaard Hundecenter.

Ferieperioden er i gang, og der er på besøgstidspunktet 18 hunde i pensionen. En del af dem er ude at løbe i den nye løbegård. Alle hunde har adgang til frisk vand, der er rent og ryddeligt over alt. Foderet opbevares på forsvarlig vis i foderrummet.

Journalsystemet er tjekket og fundet i orden.

Næste besøg i september 2011.

 

11. februar 2011 

 

Der er sket meget på Borgmosegaard siden sidste besøg. Hundepensionen er blevet udvidet med 8 nye bokse, alle med gulvvarme og egen løbegård. Ligeledes er der nu løbegård til alle boks i den oprindelige del af pensionen på nær en enkelt boks. Der er endvidere indrettet en separat sygeafdeling, som også har egen løbegård. Alt er pænt og rent. Foderrummet er i skønneste orden. Der er på besøgstidspunktet 8 hunde i pension - alle er ude og lege.

Udover udvidelsen af pensionen er der anlagt et indendørs hunde-svømmebassin med en praktisk skrå rampe, så hundene kan komme i vandet i deres eget tempo. Der er bruser så hundene kan skylles før og efter svømmeturen.

I tilslutning til svømmehallen er der indrettet et massagerum. Her skal en hundemassør tilbyde massage efter behov - til at begynde med 1 dag om ugen.

Også en hundefrisør har fået lokale på Borgmosegaard. Her kan tilbydes vask/trimning og klipning af både små og store racer.

Næste besøg på Borgmosegaard Hundecenter juni 2011.

 

Borgmosegaard Hundecenter - Tjerrildvej 21, 8550 Ryomgaard

Telefon 40 20 60 50 - hund@borgmosegaard.dk